Skip to Content

Vejledning: Kom i gang med Corpay One

Se hvordan du kommer i gang med Corpay One, efter din bogholder har oprettet din konto.
17. juli 2026 af
Vejledning: Kom i gang med Corpay One
Laura Pedersen
| Ingen kommentarer endnu


Kom i gang med Corpay One

Vi har allerede oprettet din virksomheds konto i Corpay One, og du har modtaget en invitation på e-mail til at logge ind. Denne guide viser dig de næste steps: verificering, tilføjelse af bankkonto og indsendelse af bilag.


Verificér dig selv og din virksomhed

Før du kan komme videre, skal du gennemføre to verifikationer:

1: Din identitet

  • Gå til Min profil > Verifikationer, og gennemfør identitetsverifikation (via Onfido, med kørekort/pas)

2: Virksomheden

  • Gå til Indstillinger > Kontoverifikation, og bekræft virksomhedens oplysninger

Begge dele skal være på plads, før du kan tilføje en bankkonto.


Tilføj og aktivér din bankkonto

  1. Gå til Bilagshåndtering > Betalingsmetoder > Tilføj betalingsmetode 
     > Bankkonto
  2. Vælg din bank fra listen, indtast kontooplysninger, og klik Forbind

Bekræftelse – afhænger af din bank

  • Danske Bank: Du behøver ikke selv kontakte banken. Du modtager automatisk en fuldmagt på mail, som du skal underskrive og uploade til Danske Bank. Herefter tjekker Corpay One selv efter ca. 7 dage, om aftalen er aktiv, og giver dig besked.

  • Nordea: Du skal selv kontakte Nordea og bede om en Corporate Access Lite-aftale. Bed samtidig om, at aftalen sender daglige udtræk (CAMT.053) til Corpay One, og at betalinger igangsat fra Corpay One kan gennemføres uden manuel godkendelse i banken – ellers kan Corpay One ikke automatisk opdatere status på dine bilag. Når aftalen er underskrevet, og Nordea har bekræftet aftalen (typisk inden for 72 timer), skal du indtaste aftalenummeret på betalingsmetoden i Corpay One under Bilagshåndtering > Betalingsmetoder > Rediger.

  • Alle andre danske banker (Bank Connect): Du skal selv kontakte din bankrådgiver og bede om en Bank Connect-aftale. Bed samtidig banken om, at aftalen sender daglige udtræk (CAMT.053) til Corpay One, og at betalinger kan gennemføres uden manuel godkendelse i banken (en såkaldt host-to-host-aftale) – ellers kan Corpay One ikke automatisk opdatere status på dine bilag, og betalinger risikerer at gå i stå. Du modtager herefter et ID og en aktiveringskode fra banken (typisk 1–14 hverdages sagsbehandling), som du indtaster på betalingsmetoden i Corpay One under Bilagshåndtering > Betalingsmetoder > Rediger.

Du er velkommen til at videresende disse krav direkte til din bankrådgiver for at sikre, at aftalen bliver oprettet korrekt fra start.


Sådan indsender du bilag

For at få fakturaer, kreditnotaer og kvitteringer ind i Corpay One, skal de sendes via e-mail. Din virksomhed fik automatisk oprettet to unikke e-mailadresser sammen med jeres Corpay One-aftale: én til fakturaer og kreditnotaer, der ender på @bills.corpayone.com, og én til kvitteringer, der ender på @receipts.corpayone.com. Du finder begge adresser under Bilagshåndtering > Emails. Alt, hvad der sendes til dem, bliver automatisk scannet og lagt klar i Corpay One.

Der er to måder at få dine fakturaer og kreditnotaer sendt ind på fakturaadressen:

  1. Bed dine leverandører sende direkte til adressen

  2. Videresend automatisk fra din egen e-mail

    • Outlook: Indstillinger > Mail > Videresendelse > slå til > indsæt din adresse

    • Gmail: Indstillinger > Videresendelse og POP/IMAP > Tilføj en adresse til videresendelse > indsæt din adresse > bekræft > vælg "Videresend en kopi af indgående mail til"

 

Når du har gennemført de tre trin ovenfor, har du gjort din del. Vi går nu i gang med at opsætte workflows og automatisere dit bogholderi. 

Du kan læse vores miniguide til at komme i gang med at bruge Corpay her

Log ind for at efterlade en kommentar
Vejledning: Giv adgang til Dataløn
Se hvordan du giver ekstern bogholder eller revisor adgang til din virksomheds Dataløn aftale